Optimering af vanding og afvanding

Optimering af vanding og afvanding - SEGES Projektsitet

Formålet er at sikre opsamling og opbygning af viden inden for dræning og markvanding i relation til fødevareproduktionen generelt, men også med fokus på klimaudfordringer og klimasikring. Der arbejdes også med dræning og markvanding på basis af markforsøg og andre undersøgelser for at udvikle nye eller forbedre eksisterende dyrkningsprocesser inden for disse felter, så der opnås en økonomisk optimal og bæredygtig planteproduktion.

Der gennemføres drænforsøg hvor materialer og metoder undersøges med henblik på at finde optimale løsninger. Det beskrives, hvordan afvandingen bør dimensioneres og reguleres, så en optimal planteproduktion er mulig, og der sættes fokus på afvandingens økonomiske betydning for markbruget.

Landbrugsarealer, som har behov for forbedret dræning eller markvanding, identificeres fx ved satellitfoto, og der udarbejdes en skitse til en praksis på området.

Grundlaget for styring af vanding og prioritering af afgrøder, der vandes, styrkes ved på baggrund af van-dingsforsøg med afgrødeobservationer at udvikle forbedrede afgrødemodeller. Der arbejdes med at imple-mentere et nyt grundlag for vurdering af markvandingens påvirkning af miljøtilstanden i vandløb i kommu-nernes administration af tilladelser til indvinding af vand til markvanding og med nye retningslinjer for opgø-relse af vandbehov til markvanding.

Der indgår produktionsøkonomiske beregninger og vurderinger i nær forbindelse med projektets øvrige aktiviteter, f.eks. på baggrund af forsøgsresultater, modelleringer eller følsomhedsbetragtninger.

Afsnit - Kulturteknik fra Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 264-265.
I 2012-2016 er afvandingens betydning for udbyttet i hhv. vårbyg og vinterhvede blevet undersøgt på en drænet JB 7 jord i Tokkerup (Faxe) på Sydøstsjælland. Resultater fra 5 år er sammenstillet i denne artikel.
Diasshow af indlæg på Plantekongres 20178
Sammendrag af indlæg på Plantekongres 2017
Diasshow fra indlæg på Plantekonkres 2017
Sammendrag af indlæg på Plantekongres 2017
Afsnit - Græsmarksplanter fra Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 358 - 360.
Der er nu vandingsbehov i overvintrende afgrøder på grovsandet jord, hvor den vandholdende evne er ringe. Vejrudsigten er tør, så vandingsmaskinerne skal i gang.
Hvis gamle dræn ikke ligger i optimal dybde, kan det betale sig at investere i nyt drænanlæg.

© 2021 - SEGES Projektsitet